Wombat tørklæde

I Stuttgart er jeg med i en lille strikkegruppe. Min “strikkemor”, Elke, afholder ca. hver uge strikkeaften for de veninder der kan lide at strikke. Man strikker videre på sine egne projekter præcis som man har lyst og så kikker man på det de andre strikker eller netop er blevet færdige med. Elke fik den idé at vi alle skulle strikke det samme strikkemønster, men i noget garn som vi selv synes om og havde købt. Så kunne man strikke i sit eget tempo og sammenligne når alle var færdige. Mønsteret eller tørklædet hedder “Wombat” og jeg valgte noget garn som jeg tilfældigvis havde købt i Netto nogle måneder tidligere. Så var det bare at gå i gang. Tørklædet har en lidt speciel start, fordi man senere gerne vil strikke en spids på dér hver man er startet. Så man laver en “kæde” af luftkaster – hækles (det brune på billedet). I denne kæde strikker man så den første række og fortsætter tørklædets yderste kant.

Tørklædet er startet

Tørklædet er startet

Her er den yderste kant strikket færdig. Helt lige, ingen indtagninger eller udtagninger:

Den yderste kant er strikket færdig

Den yderste kant er strikket færdig

Så skal midterdelen strikkes på. Den ene kant af yderdelen “tages op” og der strikkes nu, med samme mønster, så midten “fyldes ud”. Her er midterdelen startet:

Midterdel strikkes på

Midterdel strikkes på

Så er midterdelen strikket færdig og spidserne skal strikkes på

Midterdelen er strikket færdig

Midterdelen er strikket færdig

Sjalet er blevet færdigt

Færdig sjal, forfra

Færdig sjal, forfra

Færdig sjal, bagfra

Færdig sjal, bagfra

KAL = Knit a Long